Neuroaffektiv psykoterapi

“…Only through each other can we live and breath, and no one creates alone…” Sonja Ferlov Mancoba

Personlighedsudvikling og dermed også psykoterapi er en relationel proces.

Med andre ord vil du få nye relationserfaringer i den psykoterapeutiske kontakt. Det er denne kontakt, der har til hensigt at udfolde de potentialer hos dig, der måske ikke tidligere er blevet set og mødt og derfor ikke er kommet til udtryk eller fuldt udviklet.

Som mennesker har vi behov for at føle os rigtigt set og forstået af andre. Det er et grundlæggende og helt basalt behov. Neuroaffektiv psykoterapi har fokus på dette. Den gensidige følelsesmæssige afstemning mellem dig som klient og mig som terapeut, er derfor en stor del af selve terapien.

“Psykoterapi handler generelt om følelsesmæssig og interpersonel udvikling, og det kræver forbindelse mellem kropssansning, følelse og sprog” ifølge Susan Hart hun siger endvidere “Eksisterende neurale kredsløb ændres af det, der sker i nutiden, så det, der sker nu, kan forandre fortiden. En vellykket terapeutisk proces skal gerne reorganisere og integrere de neurale kredsløb, som er skabt igennem uhensigtsmæssige strategier fra fortiden” 

Neuroaffektiv psykoterapi tager udgangspunkt i den nyeste viden om hjernen og barnets udvikling og opvækst. Psykolog Susan Hart har udviklet den neuroaffektive teori – neuroaffektiv udviklings psykologi, som et ‘landkort’. Teorien er et slags redskab et ‘landkort’, der kan forklare menneskets følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale udvikling ud fra en sammensætning af den nyere hjerneforskning og udviklingspsykologien.

Dette neuroaffektive landkort bruges til at identificere, hvilke udviklingspsykologiske udfordinger du kæmper med. Da udfordringerne kan have rod i forskellige udviklingstrin og forskellige funktioner i hjernen, er det vigtigt at tilrettelægge terapien ud fra denne afdækning. Som Susan Hart siger: “Hvad virker for hvem?” – der er altså ikke tale om en ‘one size fits all’.

Det neuroaffektive landkort hjælper med at afdække, hvor udfordringerne har sine rødder. Og med baggrund i denne afdækning vælges en terapeutisk tilgang. Er det sansning og sanselige regulering, er det den følelsesmæssige kontakt og empatiske interaktion, eller er det den kognitive modning og udvikling, som primært skal støttes.

Det giver altså ikke mening at bruge samme metode eller ét værktøj til alle! Terapeuten bør derfor have en stor ‘værktøjskasse med forskellige metoder’. Metoder og værktøjer som passer til den enkeltes problematik og det enkelte menneske.

Det betyder med andre ord, Som Marianne Bentzen udtrykker det: “en god terapi tilbyder at kunne intervenere såvel kropsligt, følelsesmæssigt og kognitivt”

“Krop-følelses dimensionen er essentiel i udforskningen og løsningen af de fleste problemer”(Susan Hart).

De fleste af os har enten ikke udviklet den sanselige og følelsesmæssige del af hjernen tilstrækkeligt, eller vi har som følge af traumer afkoblet kontakten til de områder eller funktioner.

Den Tre-enige hjerne

Hjernen har gennem millioner af år udviklet sig ”nedefra og op” og ”indefra og ud”. Højere hjernecentre har udviklet sig ovenpå på lavere og ældre dele. Paul MacLean udviklede teorien om den ‘Treenige hjerne’. Han delte hjernens strukturer op i tre, gennem evolutionen hierarkisk udviklede lag.

  • Autonome – Krybdyrhjernen: arbejder instinktivt og består bl.a. at det autonome nervesystem, hvor kroppens og nervesystemets vågenhed reguleres.
  • Limbiske – Den ældre pattedyrshjerne eller det limbiske system. Herfra udvikles sociale samspil og følelser.
  • Præfrontale – Den nye pattedyrhjerne Området viderebearbejder kognitive, tankemæssige rationaler, og gør os bl.a. i stand til at lægge strategier, planlægge og mentalisere.

Forskellige terapeutiske metoder virker enten gennem ‘ bottom up’ eller top down’ processer.

‘bottom-up’ hvor påvirkninger og forandringer på dybe kropslige og følelsesmæssige niveauer kan skabe forandringer på højere mentale niveauer. Med andre ord hvor kropslig bearbejdelse også støtter følelsesmæssig og bevidsthedsmæssig udvikling

‘Top-down’ hvor forandringer i tænkning og tankemønstre får indflydelse på de underliggende følelser og kropslige sansninger.

Både top-down og bottom-up-integration forbinder de forskellige niveauer i den Tre-enige hjerne og samler krop, følelser og bevidsthed.

I neuroaffektiv psykoterapi er idéen altså, at kontakten, udvekslingen gennem afstemnings- og synkroniseringsprocesser, og de i øvrigt valgte terapeutiskemetoder, har til formål, at støtte væksten af nye neuroner og integrere nye neurale netværk, dér hvor tidligere afstemning har manglet eller fejlet. Den måde vi sammen, som klient og terapeut indgår i en afstemt, fleksibel proces, får således en betydning for dit nervesystems videre regulering og udvikling.