Psykoterapeut og kropsterapeut København

Det er aldrig for sent at få et godt liv: Terapi hjælper dig med at forbinde dig til dig selv – forbinde dig til det liv du ønsker at leve.

Kontakt mig for en indledende og uforpligtende samtale

“Self-compassion is key, because when we are able to be gentle with ourselves in the midst of shame, we are more likely to reach out, connect, and experience empathy ” Brené Brown

Nogle gode grunde til at vælge terapi

  • Du får mulighed for at bearbejde svære følelser, oplevelser, begivenheder og tanker og finde frem til en større glæde og frihed i dit liv
  • Du får støtte til at ændre uhensigtsmæssige vaner og fastlåste mønstre
  • Du får mulighed for regulering af din krop og dit nervesystem og få værktøjer til selvregulering af følelsesmæssige og kropslige ubalancer, spændinger og smerter
  • Du bliver mødt med empati, nærvær og tålmodighed i et trygt rum
  • Du får kvalificeret hjælp og modspil. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Det vil sige, at jeg har en godkendt psykoterapeutisk uddannelse og lang erfaring med at arbejde med mennesker. Jeg er forpligtet til at være i løbende efteruddannelse, supervision og egenterapi. Min titel er Psykoterapeut, MPF. Det er én af dine garantier for, at jeg har kompetencerne til at hjælpe dig.

Velkommen til

Jeg er psykoterapeut og kropsterapeut i København og har stor erfaring med samtaler og behandling af mennesker, som oplever kriser, sorg, traumer, stress eller som kæmper med ‘bare at være til i livet’.

Terapi er en investering i dig selv og i de relationer, du indgår i. Det er at tage dig selv alvorligt. Jeg møder dig, som du er, med de udfordringer du søger hjælp til.

Jeg tilbyder følgende former for terapi og behandling

Hos Jeanet oplevede jeg at blive mødt, ikke kun på et bevidst plan men på et meget dybt niveau, der gav sig udslag i mod til at være i kontakt med kroppen og til at genfinde gemte og glemte ressourcer. Det var en oplevelse af, at Jeanet med sin viden om sindets og kroppens funktioner, trygt og sikkert førte mig gennem mit selvs krinkelkroge og blokeringer. Og på en virkelig blid måde gav kroppen mulighed for at begynde en genopbyggelse af sig selv og dermed åbne døren til en større væren. 

Sissel Saraz

Jeg søgte hjælp hos Jeanet ifm med en smertefuld fibersprængning i læggen på venstre ben. Allerede ved første behandling hos Jeanet kunne jeg støtte bedre på mit ben. Det var meget befriende og forunderligt, at kunne mærke en så stor forbedring på en enkelt behandling.
Jeg har haft et uheldigt fald på min cykel for ca. 20 år siden, hvor det gik ud over min hals/nakke. Efterfølgende har jeg haft smerter i nakken ca. hver 2 – 3 måned. Smerterne viste sig ved, at hovedet har svært ved at “holde” sig selv oppe uden at mine hænder støtter. Det bedste ville være, at kunne ligge ned og hvile. Dette er dog svært i en travl hverdag med job og aktiviteter.
Jeg valgte herefter, at give mine tilbagevendende nakkesmerter en chance ved behandling hos Jeanet. Det har været en meget positiv oplevelse. Jeg kan ikke helt sætte ord på, hvad Jeanet kan, men det har gjort, at jeg nu er fri af de tilbagevendende smerter. En utrolig befrielse og stor forandring efter så mange år. En forvandling grundet Jeanets behandling med hendes kompetente hænder og hendes guidende ord undervejs i behandlingen. Hun ved hvad hun gør. Jeg ved, hvad dét gør. Nu søger jeg Jeanets behandling for velværens skyld, da jeg er så heldig, at være smertefri. Jeg kan anbefale en behandling hos Jeanet, hvor der bliver taget godt i mod og nænsomt taget vare på en. Fra en taknemmelig Joy S.

Joy S
Min datter på 13 var meget stresset i kroppen af bekymring, skyldfølelse,  vrede og overbelastet efter min skilsmisse, hendes farfars død ,flere flytninger og en alvorlig syg far. Det gav sig udtryk i træthed, uoplagthed, og manglende energi og spiseværing. Efter 30 min. behandling hos Jeanet, var hun fuld af energi og glad på en måde jeg ikke havde set meget meget længe. Hun gik smilende hjem og havde fået vendt noget, som betød at hun igen ville spise og sa ‘JA TAK’ til at besøge Jeanet igen  – den tilgang Jeanet mødte min datter med var meget omsorgsfuld og respektfuld, med tydelig indsigt i hvad der var på spil. Vi vil aldrig tøve med at søge Jeanet’s hjælp i vores familie. Mine bedste anbefalinger. 
Mor til 13 årig pige

Kære Jeanet jeg har fået mere ud af mit forløb hos dig, end jeg nogensinde turde håbe på. Da jeg kom ind ad døren hos dig, var jeg så meget slave af mine mønstre og blev ved med at “falde i” og vende tilbage til det voldelige parforhold, der var så ødelæggende. Jeg havde angst og så svært ved at mærke mig selv. Samtalerne med dig var i en lang periode det eneste, der holdt mig oppe. Terapien lærte mig så meget, og jeg er dig dybt taknemmelig for, at jeg idag har et helt andet liv. Jeg mærker mig selv, mine grænser og troen på mit værd og har mod på livet. Og ja jeg er nu på 3. år i et dejligt forhold – hvem havde troet det. Jeg kan pege på mange ting som var særligt – du ved, at  jeg havde prøvet meget terapi, før jeg fandt frem til dig. Noget som betød, at jeg blev ved og ikke gav op, var at du med stor tålmodighed altid hjalp mig op at stå igen, når jeg faldt. Du er det første menneske jeg har mødt, som virkelig troede på, at jeg kunne få det bedre, og jeg følte aldrig, du var skuffet eller mistede tålmodigheden med mig. Din tillid til mig har været så forvandlende – sådan burde mange flere blive mødt. Hvis jeg en dag skulle få brug for hjælp igen, ved jeg hvor hjælpen er. Tak 

Maria - 31 år

Jeg valgte at gå til Jeanet fordi hun både er fysioterapeut, traumeterapeut og kranio-sakral terapeut. Jeanet er fantastisk til at vurdere smerter og gener i en stor helhed, og hun sætter virkelig fingeren på ondest rod. Jeanets behandlinger har brudt den onde cirkel, jeg befandt mig i. Jeg har kæmpet i mange år med voldsomme rygsmerter, knæproblemer og en generel følelse af, at hele kroppen var ved at give op og blev syg hele tiden. Jeg havde opgivet at få det bedre. I gennem behandlingerne har jeg fået overskud til at være far igen og er mere optimistisk omkring fremtiden. Jeanet får mine bedste anbefalinger.  

Per O. 63 år

Med psykoterapi får du blandt andet hjælp til at:

  • Komme af med stress – forbygge og håndtere stress
  • Håndtere og opløse traumatiske oplevelser – herunder vold, overgreb, incest, ulykker
  • Løse konflikter med andre mennesker og i dig selv
  • Få mere ud af dine relationer til andre mennesker
  • Opbygge en følelse af værd og værdi hvis du kæmper med lavt selvværd
  • Håndtere frygtsomhed og angst – herunder præstationsangst og eksamensangst
  • Håndtere vrede og frustration som står i vejen for dig
  • Håndtere moderat depression og følelsen af meningsløshed og at være ked af det uden grund
  • Komme igennem en svær livskrise. Måske har du mistet en eller noget, som du holdt meget af og som er meget betydningsfuldt
  • Håndtere alvorlig sygdom
  • Håndtere spiseforstyrrelse og selvskadende adfærd
  • Håndtere tab af job eller arbejdsevne
  • Håndtere at være pårørende i svære og udfordrende situationer eller relationer

Med kropsterapi får du blandt andet hjælp til:

  • Regulering og selvregulering af dit nervesystem så du kommer af med stress og traumereaktioner og lærer håndtering af sensitivitet
  • Komme fri af smerter – herunder at håndtere og minimere kroniske smerter
  • Finde ind til din egen ro og dit eget stille rum – forbinde dig til en dyb afspænding
  • Finde og manifestere dine sunde grænser
  • Lande i kroppen – opnå full embodiment, grounding og stabilitet – mere frihed til at navigere og orientere dig i dig selv, i dine relationer og i verden
  • Opnå fysisk og psykisk velvære
  • Genfinde energi og livskraft
  • Opløse muskel, led og bindevævssmerter

Hvad er psykoterapi

Psykoterapi bliver også kaldt samtaleterapi. Det er samtaler med et helt særligt fokus, som handler om at identificere hvilke tanker, følelser og oplevelser, der optager dig.

Sådan arbejder jeg

Jeg etablerer et trygt, nænsomt, nysgerrigt og respektfuldt rum, hvor du vil opleve, at der tillid til dit liv og til at forandringer er muligt.