KRANIO-SAKRAL TERAPI
Mange oplever at Kranio Sakral terapi giver en dyb og nærværende ro og afslapning, en fornemmelse af ‘virkelig at lande i sig selv‛.
Kranio Sakral terapien støtter og åbner op til din krops egen ressourceregulering. Den afspændende, hvilende, restituerende og ressourceopbyggende del af kroppen aktiveres. Det kan give dig en oplevelse af en større kapacitet, kontakt og forbundethed.
KST regulerer det autonome nervesystem og opleves umiddelbart stressreducerende. Det vil sige behandlingen med, udgangspunkt i kroppens egne ressourcer støtter, til afbalancering og optimering af kroppens forskellige væv.
Du vil opleve at du støttes i at komme mere i ‚parasympatikus‛ – det vil sige at blive forbundet til den del af det autonome nervesystem, som fremmer de processer, som foregår i hvile og genopbygger kroppen – fordøjelse, restitution og hvile.
Knogler, bindevæv, muskler, organer og membraner støttes i at finde tilbage til en optimal position og funktion. En lang række symptomer og lidelser har vist sig at blive afhjulpet med denne meget blide teknik feks:
- traumer med nogle af nedenstående symptomer
- nedsat embodiment og kropsbevidsthed
- stress
- uro
- søvnbesvær
- smerter i kroppen – herunder muskler og ledsmerter
- akut eller kronisk piskesmæld
Ofte finder jeg det meget anvendeligt at tilføje Kranio Sakral terapi til såvel psykoterapeutisk som traumeterapeutisk behandling, da behandlingen meget hurtigt skaber kontakt til og i kroppen. Læs mere om kropsterapi her
Sådan foregår en behandling
Metoden er nænsom og helt blid. Jeg skaber omhyggeligt et rum og en kontakt til din krop i dit tempo. Du ligger fuldt påklædt på briksen og bliver, når din krop tilladder kontakt, berørt af helt blide berøringer. Hvis kroppen føler sig tryg åbner den op og begynder at udfolde sin historie.
Kroppen fortæller for eksempel om der er, spænding i muskler og væv, knogler der ikke er på plads og ikke bevæger sig frit, om der er aktivering i nervesystem – men ofte er disse ubalancer symptomer, som har en dybere årsag.
Mit fokus gennem hele behandlingen er at holde et ‚neutralt‛ og ikke dømmende rum, hvor denne kroppens historie kan udfolde sig helt stille og roligt. Jeg orienterer mig mod den ‚stilhed‛ og ‚primary respiration‛, som på et tidspunkt bliver tydelig, når al den indledende aktivitet falder til ro.
Grundlæggeren af KST Dr. Sutherland, kaldte disse kræfter ”Breath of life – Primary Respiration” – livets åndedræt. Primary respiration mærkes som langsomme bølger af rytmiske flow af væske og bevægelse i vævene, både i og omkring hele kroppen.
Primary respiration viser de ressourcer der er tilgængelige i kroppen og guider mig til det eller de sted(er) i kroppen, som har den største prioritet i forhold til at finde ind i balance lige nu.
Du kan opleve forskellige lette kropslige ændringer og fornemmelser, som for eksempel varme bølger, kuldegysninger etc, mens der sker en løsnende og reorganiserende proces, som munder i at hele organismen søger at bevæge sig ud af et stivnet mønster – en gammel struktur – fysisk, energetisk og emotionelt – og ind i en ny balance.