Somatisk Tilknytnings Terapi – SATe®
SATe Somatic Attachment therapy er et arbejde med dine forbindelser, dine relationer i bred forstand. Hvordan er forbindelsen til dig selv – din ’embodiment’, forbindelsen til andre mennesker og til dine omgivelser? Vi arbejder med at undersøge mulige nye og mere frugtbare forbindelser, at bestyrke en mere nærværende forbundethed til dig selv. En forbundethed, som også vil blive det understøttende fundament for en friere responce og interaktion i dine relationer, og din oplevelse af at være i verden.
Tilknytningsadfærden er aktiv hele livet igennem. Det der er gået galt i relationer, kan også repareres og heles i relationer.
I somatisk tilknytningsterapi arbejder vi med dine måder, at forbinde dig med andre mennesker på. Når du fortæller din historie, vil du opleve, at jeg udover at lytte til din fortælling er opmærksom på dit nervesystemet og dine kropslige reaktioner.
De første 6 måneder af vores liv har vi ikke noget verbalt sprog. Sproget i det hele taget er begrænset i de første leve år, ligesom hukommelsen omkring de første år heller ikke er intakt. Det har den betydning, at ‘sporene’ eller ‘aftrykket’ fra denne tidlige periode af vores liv primært er til stede og ligger lagret som hukommelse i vores nervesystem og i kroppen. Derfor er det vigtigt at arbejde med de spor og aftryk, altså lytte til, hvad kroppen fortæller, når vi arbejder med tilknytnings- og relationsproblematikker
TILKNYTNING: Den måde vi lærte at knytte os til vores tidligste omsorgspersoner skabte en model for, hvordan vi indgår i relationer til andre mennesker idag. Det betyder, at den måde, vi som voksen forbinder os med andre mennesker på, har en tæt sammenhæng med, hvordan vi som børn blev vist omsorg, taget hånd om, mødt og afstemt af vores forældre og andre betydningsfulde tilknytningspersoner.
Denne ‘model for tilknytning’, har vi altså med os videre i livet. Modellen kaldes også vores tilknytningsmønster.
Evnen til at tilknytte os til vores forældre er stærk og instinktiv – den er vores alt overvejene overlevelsesevne som helt små. Det betyder også, at det er nogle meget stærke og oftest helt ubevidste kræfter og ‘motiver’ der er på spil, når vi indgår i relationer med hinanden.
Vi kan være trygt eller utrygt tilknyttede, hvilket får betydning for vores måde at forstå os selv og andre på – ja for hele vores måde at være i verden. Om vi møder verden åbent og tillidsfuldt, eller om vi føler os usikre og måske frygtsomme og ængstelige i forhold til egne kompetencer og i forhold til andres intentioner.
Nære relationer drives almindeligvis af vores behov for beskyttelse og omsorg og længslen efter samhørighed, intimitet og venskaber. Vores relationer ødelægges og kompliceres samtidig af frygten for forladthed, for skam, ensomhed og adskillelse.
Vi kan ende op med at bruge alle vores ressourcer på at holde krampagtigt fast – selv i relationer, som ikke tjener vores bedste, eller måske ende op med helt at undgå at komme rigtigt tæt på andre.
Den nyeste forskning indenfor udviklingspsykologi tyder på, at en stor del af vores udvikling er styret af, hvad der skete i de første 6 måneder af livet. Graden af, hvor sikkert tilknyttet vi er som helt små, påvirker modningen og dermed udviklingen af vores hjerne og nervesystem. Forstyrrelser i den tidlige tilknytningen påvirker altså vores fornemmelse af os selv som et MIG, JEG, Du, vores evne til indlæring og relationsdannelse.
Måske vil det give mening for dig at tage en ’tilknytnings test’ – https://dianepooleheller.com/attachment-test/ Sådan en test er selvfølgelig meget vejledende, men den kan give dig et praj om, hvad det er for udfordringer, du kæmper med i dine relationer. Der findes flere på nettet. Denne, jeg her har linket til, er udviklet af Dr. Diane Poole Heller, som jeg har taget min tilknytningsuddannelse hos.
